Det finske skoleliv har sine egne ord for både uddannelser, undervisning og samarbejdet med hjemmet. Her er ti begreber, der gør det lettere at forstå hverdagen i en finsk skole. Skolerne arbejder inden for fælles nationale rammer, men de konkrete skemaer, projekter og digitale løsninger varierer lokalt.
1. Peruskoulu – den niårige grundskole
Peruskoulu omfatter 1.–9. klasse. Børn begynder normalt i det kalenderår, hvor de fylder syv. I de første seks klasser har en klasselærer en central rolle; i de ældste klasser fylder faglærerne mere. Undervisning, nødvendige læremidler og det daglige skolemåltid er gratis.
Der er ikke en obligatorisk national afgangsprøve for alle grundskoleelever. Lærerne vurderer elevernes faglige arbejde ud fra læreplanerne. Nationale undersøgelser baseret på udvalgte elever er noget andet end en eksamen, som alle skal bestå. Lektier og prøver kan godt være en del af hverdagen.
Undervisningspligten fortsætter efter grundskolen og ophører normalt ved 18 år eller tidligere, hvis den unge har gennemført en relevant ungdomsuddannelse. Niende klasse er derfor ikke i sig selv afslutningen på uddannelsespligten.
2. Varhaiskasvatus og esiopetus – dagtilbud og førskole
Varhaiskasvatus er småbørnspædagogik og dagtilbud før skolealderen. Leg, omsorg og læring hænger sammen, og der samarbejdes med familien om barnets udvikling. Dagtilbud er ikke generelt gratis for alle familier; kommunale gebyrer afhænger blandt andet af familiens forhold.
Esiopetus er det gratis førskoleår, som børn normalt deltager i som seksårige. Deltagelse i førskoleundervisning eller tilsvarende aktiviteter har været obligatorisk siden 2015. Leg, sprog, bevægelse og samarbejde skal understøtte overgangen til grundskolen. De konkrete temaer og ugeplaner fastlægges lokalt.
3. Lukio og ylioppilastutkinto – gymnasium og studentereksamen
Lukio er den almene gymnasiale uddannelse. Den varer typisk tre år, og uddannelsen for unge omfatter mindst 150 studiepoint. Studiepoint er ikke det samme som 150 kurser. Nationale moduler sammensættes til lokale studieenheder med både obligatoriske og valgfrie studier.
Ylioppilastutkinto er studentereksamen. Den kræver mindst fem fagprøver, herunder modersmål og litteratur. De øvrige skal opfylde bestemte kombinationskrav, og mindst én prøve skal være på avanceret niveau. De krævede prøver gennemføres som udgangspunkt inden for tre på hinanden følgende eksamensterminer; der findes regler om omprøver og forlængelser.
Et gymnasiebevis og studentereksamen er to forskellige dele af forløbet. Adgang til videregående uddannelse afhænger af uddannelsens optagelseskriterier; der gælder ikke én fælles procentsats for karakterbaseret optag på alle studier.
4. Ammatillinen koulutus – erhvervsuddannelse
Erhvervsuddannelse kombinerer faglige færdigheder med almene kompetencer. Forløbet tilpasses blandt andet den studerendes eksisterende kunnen, og færdigheder kan demonstreres i praktiske arbejdssituationer. Læring på en arbejdsplads er en vigtig mulighed, men andelen er ikke den samme for alle.
En erhvervsrettet ungdomsuddannelse giver også mulighed for at søge videregående uddannelse. Det er ikke et generelt krav først at supplere med en studentereksamen. Nogle vælger dog at kombinere erhvervsuddannelse og gymnasiale studier.
5. OPS – læreplanen
Opetussuunnitelma betyder læreplan og forkortes ofte OPS. De nationale læreplansgrundlag angiver mål og indhold, mens uddannelsesudbyderne udarbejder lokale læreplaner inden for rammerne. Nationalt grundlag og skolens lokale plan er således tæt forbundet, men ikke identiske dokumenter.
Tværgående kompetencer som samarbejde, digital forståelse, multilitteracitet og bæredygtighed indgår sammen med fagene. Vurdering omfatter både løbende feedback og bedømmelse af det, eleven har lært. Talkarakterer anvendes fra 4. klasse; i de første klasser kan vurderingen være beskrivende eller med tal efter lokale beslutninger. Den almindelige talkarakterskala er 4–10.
6. Ilmiöoppiminen – læring på tværs af fag
Ilmiöoppiminen bruges om fænomenbaseret læring, hvor et emne undersøges gennem flere fag. Et projekt om madspild kan eksempelvis kombinere målinger, sprog og viden om miljøet. Det er et tænkt eksempel på en arbejdsform, ikke en obligatorisk aktivitet på alle skoler.
Grundskolens læreplansramme omfatter tværfaglige læringsforløb, og eleverne skal deltage i mindst ét sådant forløb om året. Det betyder ikke, at Finland har afskaffet matematik, historie eller andre skolefag. Projekterne supplerer fagundervisningen og planlægges lokalt.
7. KiVa – et program mod mobning
KiVa er udviklet ved Turku Universitet med støtte fra det finske undervisningsministerium. Navnet knytter an til det finske udtryk for at være imod mobning. Programmet kombinerer forebyggelse, indgriben i konkrete sager og opfølgning.
En central idé er at påvirke hele elevgruppens reaktioner: Tilskuere kan bidrage til at stoppe mobning ved at støtte den udsatte og søge hjælp. Undervisningsmaterialer, personaleindsatser og undersøgelser af elevernes oplevelser indgår i programmet. KiVa er undersøgt videnskabeligt, men en bestemt procentvis effekt kan ikke loves på den enkelte skole. Ikke alle finske skoler bruger netop dette program.
8. Kouluruoka – skolemad
Gratis skolemad er en del af den finske skoledag. Loven fra 1943 blev indført under krigen med en overgangsperiode på fem år; 1948 regnes som året, hvor den landsdækkende ordning var gennemført. Det er derfor misvisende at beskrive den som fuldt indført allerede i 1943.
Måltidet skal være ernæringsmæssigt afbalanceret og indgår i skolens arbejde med madvaner og fællesskab. Anbefalingen er omtrent en tredjedel af dagens energi, når eleven spiser måltidets forskellige dele. Menuer, spisetider og måder at inddrage eleverne på varierer. Særlige kostbehov aftales efter udbyderens anvisninger.
9. Wilma – kontakt mellem skole og hjem
Wilma er et udbredt digitalt system til skolekommunikation. Afhængigt af skolens opsætning kan elever og værger se beskeder, fravær, skemaer og vurderinger. Lærere kan registrere oplysninger og kommunikere med hjemmet.
Familien får adgang gennem den relevante skole eller uddannelsesudbyder. Det er skolens instruktioner, der afgør, hvordan fravær anmeldes, hvilke oplysninger der vises, og hvilke funktioner der er til rådighed. Systemet indebærer ikke, at alle finske elever automatisk tjekker ind med en QR-kode, eller at alle sundhedsoplysninger deles med alle brugere.
10. Oppilashuolto og oppimisen tuki – elevvelfærd og læringsstøtte
Elevvelfærd omfatter blandt andet skolehelsetjeneste, psykolog og kurator. Det er beslægtet med, men ikke det samme som, støtte i undervisningen. Tukiopetus betyder supplerende støtteundervisning.
Fra 1. august 2025 blev grundskolens læringsstøtte omlagt. Den tidligere opdeling i almen, intensiveret og særlig støtte blev erstattet af gruppebaserede støtteformer og elevspecifikke støtteforanstaltninger. Gruppebaseret hjælp kan være supplerende undervisning, støtte i undervisningssproget og speciallærerens undervisning sammen med den øvrige undervisning.
Hvis det ikke er tilstrækkeligt, vurderes behovet for elevspecifik støtte, som planlægges og besluttes efter reglerne. Der er overgangsregler for tidligere støttebeslutninger. Familier bør derfor tage udgangspunkt i skolens aktuelle vejledning frem for at forvente den gamle tretrinsmodel.
