Udgivet i Finland

7 finske højtider forklaret for begyndere

Af Helsinki.dk

Helsinki er ikke bare design, saunaer ved havnefronten og en hurtig færgetur fra Tallinn – den finske hovedstad summer af helt særlige traditioner året rundt. Fra de hvidklædte studenter, der skåler i sima til Vappu, til tusindvis af levende lys, der flimrer mellem grantræerne på Hietaniemi Kirkegård til Allehelgen, er byen fuld af øjeblikke, der kan få selv erfarne Finland-rejsende til at spærre øjnene op.

I denne guide tager Helsinki.dk dig med gennem syv finske højtider, så du ved, hvorfor sporvognsnettet pludselig skifter retning 1. maj, hvorfor Helsinki næsten tømmes for mennesker til midsommer, og hvorfor chokoladeæg pludselig deler hylde med den tvivlsomme, men elskede dessert mämmi i påsken. Undervejs får du praktiske tips til alt fra åbningstider og påklædning til de bedste steder at opleve stemningen.

Sæt dig godt til rette med en kop dampende kahvi – og lad os sammen dykke ned i Finlands finurlige festkalender. Måske frister det med en tur til Helsinki, næste gang flammerne fra et midsommerbål spejler sig i det lyse nattehav?

Vappu – forårsfest, studenterhuer og picnic i Helsinki

Vappu indvarsler foråret i Helsinki med en boblende blanding af arbejderbevægelsens 1. maj-markering og de finske studenters største fest. Allerede den 30. april samles tusindvis af mennesker ved springvandet Havis Amanda for den ikoniske Mantans lakitus, hvor statuen får påsat en kæmpe studenterhue præcis kl. 18.00, ledsaget af hornorkestre, champagnesprøjt og fællessang. Herefter forvandler byen sig til et hav af hvide huer, farverige overalls og duften af hjemmelavet sima (honning-limonade) og nyfriterede munkki (donuts). Kulminationen kommer 1. maj med en kolossal picnic i Kaivopuisto, hvor familier, studerende og venner breder tæpper ud, opstiller engangsgrill og fejrer de lyse nætters komme med bobler, balloner og finurlige hovedbeklædninger.

Vil du opleve Vappu uden stress, så ankom tidligt til Esplanade-parken eller havnefronten, medbring kontanter til gadestandene og klæd dig i lag: vejret skifter hurtigt mellem sol og havgus. Regn med store menneskemængder, særligt omkring Havis Amanda og Kaivopuisto, og vær forberedt på ændrede sporvogns- og busruter efter kl. 15 den 30. april. De fleste butikker, museer og restauranter holder helt lukket den 1. maj, så fyld picnickurven dagen før. De bedste stemningsspots er Senatstorvet, Esplanadi og bryggen ved Kauppatori, mens udsigten fra Observatory Hill giver et flot overblik over hele festområdet. Husk at tage dit affald med dig - og lad dig rive med af den smittende Vappu-glæde, som for alvor markerer, at den finske vinter er forbi.

Juhannus – midsommer, sauna og sankthansbål

Juhannus falder altid på den fredag og lørdag, der ligger tættest på 24. juni, og markerer midsommeren, hvor lyset topper og finnerne tager en mental “mini­ferie”. Allerede torsdag efter arbejde tømmes Helsinki for lokal­befolkning, når tusindvis sætter kurs mod sommerhuset ved en sø eller skærgården. Byens gader bliver næsten stille - sporadisk trafik, lukkede kontorer og et sjældent tomt Senatstorv - hvilket giver besøgende en unik chance for at opleve hovedstaden i slow motion.

Vil du mærke traditionen i byen, er Seurasaari Friluftsmuseum stedet at være Juhannusaften. Her tændes et imponerende sankthansbål (juhannuskokko) på stranden ved skumring, ledsaget af folkedans, finsk folkemusik og fakkeltog gennem den mørknende skov. Atmosfæren er både festlig og højtidelig - krydr gerne oplevelsen med en portion grillpølser fra boderne, mens du nyder lugten af birketræsrøg og lyden af harmonika.

Sauna og midsommer hører uløseligt sammen. Hop i Lonnas brændefyrede sauna midt i skærgården, eller prøv den gratis, selv­organiserede Sompasauna i Kalasatama, hvor lokale og turister deles om ved, vand og udsigt. Når du efterfølgende tager et midnatsbad, vil du opdage, at solen knap nok har tænkt sig at gå ned - gyldne lyse nætter (”yötön yö”) giver Helsinki et næsten magisk skær, og kameraet får svært ved at fange farve­paletten over horisonten.

Praktisk: Mange restauranter, supermarkeder og museer holder lukket fra fredag eftermiddag til søndag - tjek åbningstider på forhånd. HSL kører sommer­køreplaner, og de sidste færger til øerne (bl.a. Suomenlinna og Lonna) afgår tidligere end normalt; planlæg hjemturen, så du ikke strander. Hold sikker afstand til flammerne ved bål, og følg rednings­væsenets eventuelle forbud mod åben ild i tørre perioder. Skal du bade, så gør det fra officielle bade­broer, undgå alkohol i overmål, og husk, at det nordiske vand stadig kan være køligt selv på årets lyseste nat.

Pääsiäinen – påske med birkeris, hekse og mämmi

Pääsiäinen i Finland begynder allerede Palmesøndag, når børn klædt ud som små påskehekse banker på døre for at virpo - de reciterer et remsevers, vifter med farverige birkeris pyntet med fjer og får chokolade eller mønter som tak. Omkring Senatstorvet og i designkvarteret kan du møde de små hekse fra formiddag til tidlig eftermiddag. De pyntede ris dukker også op på forårsmarkeder som Vanha Satama og på torvet ved Hietalahti, hvor boderne bugner af påskeliljer, håndmalede æg og lokale håndværk. I løbet af den stille påskeuge kalder kirkeklokkerne til højtidelige gudstjenester; den mest stemningsfulde finder sted Skærtorsdag og Langfredag i den neoklassicistiske Helsinki Domkirke, hvor korene synger på både finsk og svensk.

Smagen af finsk påske er først og fremmest den mørke rugdessert mämmi, som serveres med fløde og sukker, mens den russisk-inspirerede pasha - en sød kvark- og mandelcreme - kun fås hos udvalgte bagerier som Ekberg. Restauranter sætter påskelam på menuen, og supermarkederne bugner af chokoladeæg fra finske Fazer. For besøgende betyder helligdagene (Langfredag, Påskedag og 2. påskedag) at mange butikker og museer holder lukket eller har forkortede åbningstider; tjek fx Ateneums hjemmeside på forhånd. Til gengæld er byen rolig, sporvognene kører efter søndagskøreplan, og der er god plads på hyggelige caféer som Café Engel, hvor du kan varme dig med krydret glögi eller en cappuccino med udsigt til den oplyste domkirke.

Laskiainen – kælkedag og fastelavnsboller i februar

Laskiainen markerer midtpunktet i den lange finske vinter: syv uger før påske - oftest i første halvdel af februar - spadserer helsingborgerne (og deres børn) ud i sneen for at laskea mäkeä (”køre ned ad bakken”). Traditionen stammer fra en gammel bondeskik, hvor man troede, at jo længere kælketuren var, desto bedre ville hør- og hamp-høsten blive. I dag handler Laskiainen mest om at fejre lyset, der er på vej tilbage, med lysegrønt plastikunderlag, træslæder og hurtige bobslæder i parkerne, mens kolde kinder varmes med dampende termokander.

Ingen Laskiainen uden solide kalorier. På restauranter, kantiner og pop-up boder er hernekeitto (ærtesuppe med svinekød) dagens frokostvalg, gerne toppet med en klat sennep. Til dessert - eller bare hele eftermiddagen - står de ikoniske laskiaispulla: luftige hvedeboller fyldt med flødeskum og enten vadelmahilloke (hindbærsyltetøj) eller marcipanmasse. Kig forbi

  • Ekberg på Bulevardi
  • det lille bageri Kanniston Leipomo
  • studenterforeningenes egne caféer ved universitetet
for at smage, mens bollerne stadig er lune.

De bedste bakker i Helsinki finder du i: Kaivopuisto, hvor udsigten over Den Finske Bugt gør hver tur fotoværdig, og Paloheinä i den nordlige del af byen, der byder på lange, brede spor - samt et lille caféhus til kakao-pausen. Begynderfamilier kan vælge de blidere skråninger på Töölönlahti, mens de eventyrlystne studerende ofte arrangerer kreativ kælke-konkurrence på UniCampus i Kumpula.

Praktisk: Vejret kan ligge på −5 til −15 °C, så klæd dig i lag, helst med vindtæt yderlag og uld inderst. Slæder, snowracere og hjelme kan lejes ved Café Ursula i Kaivopuisto eller Paloheinän ulkoilumaja. Tjek også byens officielle eventkalender for gratis familieworkshops og det traditionsrige studenterslædeløb - hvor kælken ofte er hjemmelavet og spektakulært dekoreret.

Pyhäinpäivä – Allehelgen med lys på kirkegårdene

Pyhäinpäivä falder altid den første lørdag mellem 31. oktober og 6. november og er i Finland først og fremmest en stille mindedag, hvor familier mindes afdøde slægtninge. Ved skumringstimen breder der sig en næsten magisk ro over Hietaniemi og Malmi kirkegårde, mens tusinder af vokslys og gravlygter bliver tændt én efter én. Flammernes varme skær spejler sig i efterårsblade og granpynt, og den dæmpede summen af mennesker, der går rundt på grusgangene, skaber en andægtig stemning, som selv nordiske mørke eftermiddage ikke kan slukke.

Vil du opleve øjeblikket, så ankom cirka en time før solnedgang (typisk mellem kl. 15 og 16) og husk respektfuld adfærd: gå stille, sluk mobilen og undgå blitz. Bybilledet i Helsinki er ellers på lavt blus - mange butikker, museer og restauranter holder lukket eller har kortere åbningstider, og offentlig transport kører som om det var søndag. Tag et lag ekstra tøj på, da aftenkulden sætter ind hurtigt, og medbring gerne en lille lygte til de mørke stier. Når lysene er tændt, kan du følge mængden ud af kirkegården, snuppe en stille kop kaffe i en af de få åbne caféer nær centrum og lade eftertankens ro følge dig gennem den mørke novemberaften.

Itsenäisyyspäivä – Finlands selvstændighedsdag 6. december

6. december er dagen, hvor Finland mindes uafhængighedserklæringen fra 1917, og stemningen i Helsinki er præget af stilfærdig højtidelighed. Allerede ved skumringstid sætter familier to blå-hvide lys i vindueskarmen - et enkelt, varmt symbol på frihed og national stolthed, som samtidig giver byens gader et særligt blødt skær. Flaget hejses over hele landet, kirkerne afholder mindegudstjenester, og mange lægger blomster ved Hietaniemi soldaterkirkegård for at ære faldne.

Det mest iøjnefaldende offentlige ritual er studerendes fakkeloptog, der starter ved Hietaniemi kirkegård omkring kl. 18 og slutter på Senatstorvet foran Domkirken. Hundreder af unge i hvide studenterhuer marcherer gennem mørket, mens blafrende fakler reflekteres i vinterkulden - et stærkt billede på generationsbåren fred. Senere på aftenen skifter fokus til tv-skærmene: den direkte transmission fra Præsidentens slot, hvor ca. 2.000 inviterede gæster hilser på statsoverhovedet ved det traditionsrige gallataffel. Mange finner følger etikette-nørderiet hjemmefra med gløgi i koppen og kommenterer kjoler og medaljer på sociale medier.

Som besøgende skal du være forberedt på afspærringer og ændrede køreplaner: sporvogns- og buslinjer omlægges, mens fakkeloptoget passerer Mannerheimintie og Aleksanterinkatu; tjek HSL-appen for liveopdateringer. De fleste museer, butikker og restauranter holder lukket eller har forkortede åbningstider - reserver bord på forhånd, hvis du vil spise ude. Gode tilskuerpladser til optoget findes ved Runeberginkatu (bredt fortov) og på Senatstorvet, men kom i god tid, klæd dig varmt, og respekter politiets anvisninger, så du får en uforglemmelig oplevelse af Finlands mest betydningsfulde helligdag.

Joulu – finsk jul med sauna, glögi og marked på Senatstorvet

Julefreden bliver officielt indledt kl. 12 den 24. december, når den traditionelle joulurauhan julistus (proklamation af julefreden) fra Turku toner ud i tv- og radiokanalerne - også mange helsinkiboere sætter lydstyrken op for at høre den højtidelige erklæring. Resten af dagen bruger familierne på at varme julesaunaen, som nydes i stilhed før middagen. Højdepunktet på bordet er den uundværlige joulukinkku (bagt skinke), flankeret af rodfrugtsgratin, rødbedesalat og den mørke juleøl jouluolut; til dessert kommer ofte risengrød med en gemt mandel eller den søde ostedessert juustoleipä. Efter maden banker Joulupukki (den “ægte” julemand fra Korvatunturi i Lapland) på døren med gavesæk og det obligatoriske spørgsmål “Onko täällä kilttejä lapsia?” - er der artige børn her?

I Helsinki forvandles Senatstorvet fra slut november til 22. december til Tuomaan Markkinat, et stemningsfuldt julemarked med håndlavet design, rensdyr­burgere og gratis karrusel. Giv dig tid til at slentre ned ad den pyntede Aleksanterinkatu, byens officielle julegade, og varm fingrene om et krus dampende glögi på caféerne omkring Esplanaden.

  • 24.-26. 12 er helligdage: de fleste butikker, museer og attraktioner holder helt lukket; enkelte kiosker og døgn­supermarkeder har kort åbent.
  • Kollektiv trafik kører efter søndagskøreplan med tidlig sidste afgang juleaften - planlæg hjemturen på forhånd.
  • Vil du ud at spise, så book bord senest i starten af december; hotellerne tilbyder ofte særlige julemenuer, mens mange selvstændige restauranter holder lukket alle tre dage.
Kort sagt: forvent ro på gaderne, duften af gran og kanel i luften - og en hovedstad der lader julefreden sænke sig i sit eget tempo.