Forestil dig at træde ind i et varmt bageri i Helsinki en frostklar morgen. Udenfor damper åndedragene i minusgraderne, men indenfor mødes du af duften af kardemomme, rug og smeltet smør. Kaffen – eller kahvi, som finnerne siger – brygger i baggrunden, og disken bugner af bagværk, der både fortæller historier om finsk hverdagsliv og om årstiderne, der skifter fra polarnætter til lyse sommermorgener.
Finsk bagetradition er måske mindre kendt end den svenske fika eller det danske wienerbrød – men den er mindst lige så mangfoldig. Her finder du alt fra saftige kanel- og kardemommesnegle, man spiser til eftermiddagskaffen, til solide rugspecialiteter, der har holdt fiskere mætte i århundreder. Hvert bagværk har sin egen historie: nogle er knyttet til højtider som jul og fastelavn, andre til nationale helte og regionale stoltheder.
I denne guide zoomer vi ind på ni uundværlige klassikere, du vil støde på i bagerier, caféer og hjem over hele Finland – og ikke mindst i Helsinki, hvor den moderne kaffekultur går hånd i hånd med opskrifter, der er gået i arv gennem generationer. Uanset om du allerede er fan af kardemomme, nysgerrig på det mørke rugbrød ruisleipä, eller bare har lyst til at opdage noget nyt til dit næste kaffebord, så er der inspiration at hente her.
Snup en kop kahvi, sæt dig til rette, og lad os tage på en velsmagende rejse gennem Finlands ovnvarme univers – fra den ikoniske korvapuusti til den langtidbagte kalakukko.
Korvapuusti – Finlands kanel- og kardemommesnegl
Navnet korvapuusti betyder bogstaveligt talt “et dask på øret”, men der er intet brutalt over den duftende snegl, som er finnernes ubestridte kaffebrød (pullakahvi). Dejen laves på hvedemel, mælk, gær, smør – og ikke mindst rigelige mængder groftstødt kardemomme, som sætter den finske signatur. Efter hævning rulles dejen ud, smøres med blødt smør og et tykt lag kanel-rørsukker, hvorefter den rulles, skæres på skrå og klemmes let i midten, så sneglene får deres karakteristiske “øreform”.
Sådan adskiller den sig fra den svenske kanelbulle
- Kardemomme i dejen – i Sverige ligger kardemommen ofte kun i fyldet eller helt ude på kanten; i Finland æltes den ind i selve dejen.
- Formen – korvapuusti skæres diagonalt og trykkes sammen, så den bliver bred i bunden og spids i toppen (ligner et øre), mens svenske boller oftest snurres eller rulles som spiraler.
- Sukkerdrys – finske snegle toppes som regel med raesokeri (store kandissukkerkrystaller) – ikke med de små perlesukkerkugler, man ser på svenske bullar.
- Størrelse og tekstur – den finske version er ofte større og mere “brød-agtig” i krummen, fordi den bages lidt længere ved lavere temperatur.
Korvapuusti & kahvi – Hvor i helsinki?
En god korvapuusti er aldrig mere end et par gadehjørner væk i Finlands hovedstad. Kig efter ordet “leipomo” (bageri) eller spørg efter pullaa i cafédisken. Her er nogle sikre steder, hvor både duft, størrelse og smag er i top:
| Café/Bageri | Sted | Det særlige |
|---|---|---|
| Café Regatta | Töölö, ved vandet | Kæmpestore snegle bagt på stedet; nyd dem udendørs med havudsigt og gratis kaffe-refill. |
| Kanniston Leipomo | Flere filialer, bl.a. Bulevardi | Traditionelt håndværk siden 1914, jævnligt udnævnt til byens bedste korvapuusti. |
| Ekberg Café | Bulevardi 9 | Helsinkis ældste konditori (1852); klassisk atmosfære og sprød skorpe. |
| Fazer Café | Kluuvikatu 3 | Ikonisk finsk chokoladehus, men deres snegle matcher kaffen perfekt. |
| Oodi Bibliotekets café | Central Station-området | Moderne vibe, god til en hurtig kahvitauko mellem bogreoler og designklassikere. |
Tip til at spotte en rigtig god korvapuusti
- Se på farven – den skal være gyldenbrun med mørkere kanelstriber, men ikke brændt.
- Duften – friskmalet kardemomme skal kunne mærkes, allerede før du bider.
- Følelsen – når du klemmer let, skal den give efter uden at være svampet; midten skal være fugtig, ikke tør.
- Sukkerkorn – store, karamelliserede krystaller på toppen er tegn på en nyligt bagt snegl.
Nyd den lun med en kop sort filterkaffe eller en cappuccino. Spørger du en finne, er svaret dog klart: kaffe først, snegl straks efter – og helst hver dag kl. 14, når den uofficielle kahvitauko (kaffepause) kalder.
Pulla (Pitko) – det søde kardemommebrød
Få finske dufte er lige så indbydende som den, der breder sig fra et bageri, hvor der er pulla i ovnen. Den bløde, let sødede hvededej, pakket med groftstødte kardemommefrø, er selve grundpillen i det finske kaffebord – så meget, at ordet pullakahvit i folkemunde blot betyder ”kaffe med kage”.
Sådan ser klassisk pitko ud
- Fletningen: Den mest almindelige udgave er en tre- eller firestrenget fletning, som pensles med æg og drysses med perlesukker eller hakkede mandler.
- Krummen: Luftig, men fugtig, takket være smør og mælk i dejen. Krummehinderne bliver næsten silkeagtige, når brødet flækkes.
- Krydderiet: Friskstødt kardemomme – aldrig færdigmalet – fordi olierne ellers fordamper. Smagen skal være tydelig, men ikke overdøvende.
Populære varianter
- Korvapuustipulla – dejen rulles som en roulade med kanel-sukkerfyld og skæres til snegle; basis for kanelklassikeren, der fik sit eget afsnit ovenfor.
- Voisilmäpulla – ”smørøje-pulla”, hvor små fordybninger fyldes med en smør- og sukkerklat, der karamelliserer under bagning.
- Rahkapulla – toppet med en syrlig kvarkcreme og ofte et stænk abrikos- eller havtornsylt.
- Saffranpulla – særligt i december; samme dej, men tilsat safran og ofte rosiner.
Serveringsmåder
| Situation | Tilbehør | Tip |
|---|---|---|
| Morgentraktement | Smør, ost eller marmelade | Rist let for at genoplive den friske kardemomme. |
| Kahvihetki (kaffepause) | Sort filterkaffe | Servér skiverne let lune – finnene dypper gerne. |
| Dessert | Vaniljeis og bærkompot | En enkel måde at omdanne gårsdagens pulla til noget festligt. |
Hvorfor netop kardemomme?
Krydderiet kom til Finland via de svenske handelsruter i 1600-tallet og blev hurtigt statussymbol ved højtider. I modsætning til kanel – der mest bruges som fyld – bages kardemommen ind i selve dejen. Den varme, citrusagtige aroma matcher Fedt-Mælk-Smør-trioen, der dominerer den nordiske bagetradition, og giver samtidig en velkommen eksotisk note i et køligt klima uden egne krydderier.
I moderne finsk bagning er kardemommen så selvskreven, at mange opskrifter kun nævner mængden med bemærkningen ”efter smag”. Er du i tvivl, om et brød er finsk eller svensk? Snus til det – kardemommeduften afslører næsten altid oprindelsen.
Tip i Helsinki: Kig forbi Kanniston Leipomo på Fredrikinkatu for en klassisk pitko, eller smut på Good Life Coffee i Kallio, hvor de serverer skiver ristet pullapitko med smør til deres håndbryg.
Karjalanpiirakka – karelske pirogger med risfyld
Fra den østre region Karelen har finnene bragt karjalanpiirakka til hele landet – og til enhver kaffepause. Den lille, ovale pirog består af en papirtynd rugskorpe, der omslutter et blødt lag af risgrød kogt på sødmælk. Kombinationen af det bitre, mørke rug og den milde, cremede ris skaber noget nær det perfekte comfort-snack.
Sådan spises de: Munavoi
En helt frisk karelske pirog serveres næsten altid med munavoi – hakket, hårdkogt æg rørt med rigeligt smør og et nip salt. Den smøres oven på den lune pirog, hvor smørret smelter ned i fyldet og løfter smagen til nye højder.
Guide: 4 tegn på en god karjalanpiirakka
- Ultratynd skorpe – kan du ane lyset igennem bunden, er du på rette vej. Den må være sprød yderst, men bøjelig nok til at den ikke knækker.
- Sammenfoldningen (rypytys) skal være regelmæssig og tæt, så fyldet ikke flyder ud.
- Let brændte pletter på undersiden vidner om bagning direkte på stenplade eller meget varm plade – et kvalitetsstempel.
- Fyldet er fugtigt, men ikke sjappet. Se efter, at risen holder formen og ikke er kogt ud i væde.
Beskyttet specialitet
Siden 2003 har Karjalanpiirakka båret EU-mærket TSG (Traditionel Specialitet Garanti). Det betyder, at navnet kun må bruges om pirogger bagt efter den klassiske metode med rugskal og risgrød – selv om du stadig finder lokale varianter med byg, kartoffel eller gulerod under navne som perunapiirakka eller porkkanapiirakka.
Hvor finder du dem i dag?
- Caféer i Helsinki: Prøv et tidligt stop hos Café Ekberg på Bulevardi eller på de små kaffebarer i Hietalahti Markedshallen, hvor piroggerne ofte er friskbagte om morgenen.
- Supermarkeder: Selv discountkæder som Lidl og S-market har bakker med pirogger til at varme i ovnen derhjemme.
- Togstationer & tankstationer: Lune pirogger er næsten lige så udbredte som pølser ved rejse-snack-disken.
Karjalanpiirakka er kort sagt blevet hele Finlands håndvarme rug-hjerte – og en smagsprøve, du ikke bør forlade Helsinki uden at have sat tænderne i.
Runebergintorttu – den nationale poet i kageform
Når kalenderen nærmer sig 5. februar – den finske nationaldigter J. L. Runebergs fødselsdag – eksploderer Helsinkis bagerier i små cylindriske kager, der dufter af mandel, smør og et diskret skvæt finsk punsch eller rom. Kagen bærer digterens navn og er et af de tydeligste eksempler på, hvor meget årstider og højtider præger det finske bageunivers.
Hvad er en runebergintorttu?
- Dej: Smuldret mandel- og hasselnøddekrumme blandet med hvedemel, smør, æg, kardemomme og brunt sukker.
- Smagstvist: Kagerne pensles eller dryppes med sukkerlage tilsat punsch, rom eller Amaretto, som gør dem saftige i flere dage.
- Top: En skefuld hindbærsyltetøj på toppen, omkranset af en hvid ring af glasur – enkelt og genkendeligt.
- Form: Traditionelt bagt i små metalforme (5-6 cm i diameter), så kagen bliver høj og let karamelliseret i kanten.
Historien kort
Legenden fortæller, at Runebergs hustru Fredrika bagte kagerne af de ingredienser, hun havde ved hånden: tørre kagerester, mandler og brødkrummer, der blev frisket op med sprit og syltetøj. Digteren skulle angiveligt have spist én til sin morgenkaffe hver dag – og resten er, som man siger, kulturhistorie. Først i slutningen af 1800-tallet begyndte bagerier i Helsingfors at sælge kagen kommercielt i ugerne op til poetens fødselsdag.
Sæsonpræget i dag
| Periode | Tilgængelighed i bagerier | Kommentar |
|---|---|---|
| December | Isolerede tests – enkelte bagerier sniger de første frem | “Pre-taste” til julehandlen |
| Januar | Tydelig tilstedeværelse på cafédiske | Efter nytår skifter fokus fra joulutorttu til Runebergintorttu |
| 1.-5. februar | Næsten alle bagerier & supermarkeder | Toppen af sæsonen – ofte udsolgt først på dagen |
| Efter 5. februar | Hurtigt udfaset | Kunderne forventer, at kagen forsvinder igen |
Tip til smagseventyr i helsinki
- Café Ekberg (Bulevardi) – klassisk fortolkning med rigelig punsch og sprød kant.
- Kanniston Leipomo – laver en glutenfri udgave uden at gå på kompromis med saftigheden.
- St. George Bakery – luksusversion toppet med håndrørt hindbærkompot.
Prøv at købe kagen om morgenen, og nyd den med en stærk kahvi. Den let sødlige punch-duft mod den bitre kaffe er, for mange finner, smagen af den korte, klare vinter og et øjebliks poetisk hverdagslykke.
Laskiaispulla – fastelavnsbolle på finsk
Hvis du besøger et finsk bageri i januar-februar, er det umuligt at overse den runde, gyldne laskiaispulla. Fastelavnsbollen består af den klassiske kardemommeberigede pulladej, der efter bagning fyldes generøst med letpisket flødeskum og enten sød mandelmasse eller et frisk syrligt lag hindbærsyltetøj. Kombinationen af den aromatiske dej og den kolde, bløde fyldning virker som skabt til de frostklare vinterdage.
Fra slædedag til caféfad
Traditionen knytter sig til Laskiainen (fastelavn) – oprindeligt en blanding af kristne og folkelige skikke, hvor man spiste fed mad, kørte på kælk og ønskede sig et godt kommende landbrugsår. I moderne Finland er dagen stadig forbundet med sne og leg, men børn og voksne samles nu oftest om bollen indendørs på café.
Sammenligning: Laskiaispulla vs. Svensk semla
| Detalje | Laskiaispulla | Semla |
|---|---|---|
| Dej | Kardemommeholdig pulla, lidt luftigere krumme | Lignende hvededej, ofte med mindre kardemomme |
| Fyld | Flødeskum + enten mandelmasse eller hindbærsyltetøj | Flødeskum + mandelmasse (næsten altid) |
| Top | Låg drysset med flormelis | Låg drysset med flormelis |
| Spisesæson | Januar til fastelavn – ofte hele februar | Fra juletid indtil påske |
Regionale smagspræferencer
- Vest- og Sydfinland (fx Helsinki, Turku, Åland): Mandelmasse er klassikeren – præcis som i Sverige.
- Øst- og Nordfinland (fx Kuopio, Oulu, Lapland): Hindbærsyltetøj dominerer, hvilket giver en friskere og lidt mere syrlig oplevelse.
- Moderne twist: Nogle bagerier i hovedstaden tilbyder hybridversioner med begge fyld eller alternativer som havtorn- og lakridscreme.
Smag den i helsinki
Vil du prøve den bedste laskiaispulla, så kig efter disken med boller i følgende steder:
- Kanniston Leipomo (se flere filialer) – kendt for luftigt bagværk med rig kardemomme.
- Café Ekberg – serverer en luksusudgave med hjemmelavet mandelmasse.
- Helsingin Kahvipaahtimo – tilbyder en vegansk version med kokosskum.
Tip: Lad bollen stå ved stuetemperatur 5-10 minutter før du sætter tænderne i den; så bliver dejen endnu mere saftig, og smagen af kardemomme folder sig ud.
Joulutorttu – julestjerner af butterdej
Hvis du besøger Finland i december, kan du næsten ikke undgå joulutortut – de små, glitrende julestjerner af butterdej, som ligger i hver eneste bagerdisk side om side med peberkager og glögi. De er både utroligt enkle og tilfredsstillende: sprød, smørmættet dej, der folder sig om et mørkt, sødt-syrligt centrum af sveskemos. Kombinationen er blevet et ikonisk symbol på finsk julehygge.
Sådan foldes en klassisk joulutorttu
- Start med en firkant (ca. 8 × 8 cm) af kold butterdej.
- Skær et diagonalt snit fra hvert hjørne, men stop 1-1,5 cm fra midten.
- Læg en teskefuld sveskemos i midten.
- Fold hver anden spids ind over fyldet, så de mødes i centrum og danner en firebladet stjerne.
- Tryk let, pensl med æg og bag ved 200 °C i 10-12 minutter, til de er gyldne.
Hvorfor lige svesker?
Den tætte, let syrlige sveskemos balancerer butterdejens smørfedme og bliver inde i “pakken”, hvor en mere flydende marmelade ville løbe ud. Samtidig går den mørke frugtsmag hånd i hånd med julens øvrige krydderier (tænk nellike, kanel og kardemomme i kaffen). Opskriften stammer fra 1800-tallets borgerskab, hvor tørret frugt var luksusvarer – siden er den blot blevet allemandseje.
Moderne variationer
| Fyld | Smagsprofil | Hvor i Helsinki? |
|---|---|---|
| Æble-kanel | Sød & krydret | Cafésucces hos Brooklyn Café (Punavuori) |
| Havtorn | Frisk & syrlig | Nordic bageriet Levain (Kallio) |
| Nøddecreme | Rig & chokoladeagtig | Julepop-up på Helsinki Christmas Market |
Men selv om trendbagerierne eksperimenterer, holder de fleste finner stædigt fast i den klassiske sveskeversion. For mange er det nemlig ikke rigtig jul, før duften af smør og tørret blomme breder sig i køkkenet, og kagestjernerne køler på vindueskarmen, klar til at blive nydt med en dampende kop kahvi.
Mustikkapiirakka – blåbærtærte med skovsmag
Intet skriger finsk sommer som duften af mustikkapiirakka, den mørkviolette tærte fyldt til randen med vilde skovblåbær (mustikka). Hvor svenske blåbærtærter ofte bages på store, lyse “high-bush”-bær, laves den finske version på de mindre, aromatiske bilberries, der farver både dej og tænder dybblå.
Sådan er tærten bygget op
- Dejen – en enkel, lidt grov bund af hvede- eller rugmel, sommetider hævet på en smule gær, andre gange mere mørdejsagtig med smør.
- Fyldet – friske eller frosne vilde blåbær vendt med sukker og kartoffelmel, så saften binder.
- Cremet topping – et lag af rahka (kvark) eller kermaviili (cremefraiche-lignende syrnet fløde), rørt med æg, sukker og et strejf vanilje, som sætter sig som en blød ostekage over bærrene.
Bærplukning som folkesport
Finlands jokamiehenoikeus (allemandsret) giver alle lov til at plukke bær frit i skovene. Resultatet er en stærk husholdningstradition, hvor selv Helsinki-beboere valfarter til kolonihaver eller togstationer med kurve i juli-august.
| Bilberry (vild) | Dyrket blåbær |
|---|---|
| Mindre, næsten sort skal | Større, lyseblå skal |
| Intens “skovsmag”, saften farver | Mildere smag, lysere frugtkød |
| Plukkes i naturen | Dyrkes kommercielt |
Sæson og udbud i helsinki
- Juli-august: Friske bilberries på Kauppatori (Markedspladsen) og Hakaniemi markedshal. Bagerierne – fx Ekberg, Kanniston Leipomo og St. George Bakery – bugner af nylavede tærter.
- Efterår/vinter: Frosne bær tager over. Smagen er stadig god, men forvent mere saftige, “syltetøjs-agtige” tærter. Rahka-lag bruges oftere for at give friskhed.
- Forår: Tærten forsvinder næsten fra disken og erstattes af rabarber- og jordbærbagværk, indtil de første vilde blåbær rammer byen.
Vil du smage en helt klassisk udgave, så tag en kaffepause på den charmerende Café Regatta ved Tölöviken eller prøv et lunelt stykke hos Fazer Café på Kluuvikatu. Bestil den gerne lun med en klat vaniljeis eller bare en sort kahvi – og du har essensen af den finske skov på tallerkenen.
Ruisleipä – det mørke rugbrød, hverdagens heltebrød
Ruisleipä er for finnen, hvad franskbrødet er for danskeren – men smagsoplevelsen ligger i den helt anden ende af skalaen. Det er mørkt som vinterhimlen over Helsinki, surt på den gode måde og pakket med kostfibre, mineraler og en dyb, næsten nøddeagtig rugsmag.
Smagsprofil og tekstur
- Tæt krumme: Hele rugkerner og fuldkornsmel giver et kompakt bid, der mætter længe.
- Syrlig undertone: Brødet hæver på hapanjuuri (surdej), hvilket tilfører komplekse syrer og en let prikkende fornemmelse på tungen.
- Let røg og karamel: Lange bagetider i stenovn karameliserer skorpe og krumme, så der opstår hint af kaffe, kakao og røg.
Fra skive til skive – En lang holdbarhed
Den høje surhedsgrad og det lave vandindhold giver ruisleipä en imponerende holdbarhed:
- 3-5 dage ved stuetemperatur uden kvalitetstab.
- Op til 10 dage i en lærredspose eller køkkenhåndklæde – skorpen bliver hårdere, men smagen udvikler sig.
- Måneder i fryseren; optø en skive ad gangen og rist den let.
Serveringsidéer, der får finnerne til at smile
- Smør + ost: Klassikeren. En fed emmental eller røget leipäjuusto (ostebrød) matcher syren.
- Laks på rug: Koldrøget eller gravad laks med dild og citronskal – en nordisk smørrebrød-hybrid.
- Munavoi: Den karjalske æg/smør-spread gør brødet cremet og giver kontrast til den seje krumme.
- Varm suppe: Finner dypper gerne tynde reikäleipä-“hestesko” i en skål lohikeitto (laksesuppe).
- Ristet med honning: Til morgenkaffen giver en skive med smør og en dråbe lynghonning sødme til den syrlige base.
Hvorfor netop rugbrød er finlands hverdagshelt
Rye trives i det kølige, korte finske sommerklima, hvor hvede traditionelt har haft sværere kår. Rugbrødets status som nationalt basisbrød skyldes derfor både klima og kultur:
- Praktisk: Det lange “holdbare uden køleskab”-spænd gør brødet ideelt til de lange vintre.
- Nærende: Højt fiber- og mineralindhold giver stabil energi – perfekt til skovture og saunaudmattede kroppe.
- Kulturelt samlingspunkt: Ruisleipä følger finner fra barndommens skolemadpakker til seniortilværelsens efter-sauna-snacks.
Rundt med et hul – Reikäleipä
Den mest ikoniske form er den flade, runde skive med hul i midten. Oprindeligt blev brødene bagt i store partier og hængt på en stang under loftets bjælker, hvor røg og tør luft konserverede dem. I Helsinki finder du stadig reikäleipä i både supermarkeder og specialbagerier som Levain på Kallios gader – prøv at lytte efter den dybe “knæk”-lyd, når skorpen brydes.
Næringsprofil (typisk, pr. 100 g)
| Næring | Mængde |
|---|---|
| Energi | 210 kcal |
| Protein | 6 g |
| Kulhydrat | 40 g |
| Heraf kostfibre | 8-10 g |
| Fedt | 2,5 g |
| Natrium | 0,6 g |
Uanset om du tager en tyk skive til kahvi på Café Ekberg eller pakker et helt brød i kufferten hjem, er ruisleipä smagen af Finland i sin mest dagligdags – og mest elskede – form.
Kalakukko – Savolax’ brødindbagte fisk
Hvis du spørger en finnisk bedstemors ovn, hvad der ligger og simrer i timevis, er svaret ofte kalakukko. Den kompakte brødpakke stammer fra Savolax (Savo) i det østlige Finland, men er siden blevet en kulinarisk kultklassiker i hele landet.
Hvad er der inde i “fiskebrødet”?
| Element | Rolle |
|---|---|
| Rugdej | Groft rugmel, vand og surdej giver en tæt, næsten læderagtig skorpe, der forsegler fyldet. |
| Fisk | Traditionelt muikku (lille ferskvandslok), men aborre eller laks kan også bruges. |
| Svinekød | Et par strimler saltet sidefedt sørger for saft og umami under den lange bagning. |
| Krydderi | Kun salt – smagen skal komme fra råvarerne og den langsomme tilberedning. |
Sådan bliver den til
- Dej rulles tykt ud, fyldet placeres lagvist i midten.
- Brødet foldes som en forseglende pakke og fugtes med vand.
- Langtidsbagning: 4-6 timer ved 200 → 125 °C. Benene i de små fisk bliver så møre, at de kan spises.
Smagsprofil
Forestil dig duften af friskbagt rugbrød, men med en diskret røg- og fiskenote. Indmaden er saftig og mild – fedmen fra svinekødet smelter sammen med den let sødlige fisk, mens skorpen bidrager med syrlige rugtoner og en karamelliseret kant.
Historisk bagt madpakke
I Savolax’ skov- og søområde skulle skovhuggere og fiskere have nærende proviant til flere dage. Et kalakukko holder sig saftigt længe, fordi dejen fungerer som naturlig konservering. Brødet blev ofte varmet på bålets gløder, når frokosten kaldte.
Hvor kan du prøve kalakukko i dag?
- Hakaniemi Markedshal (Helsinki) – standen Kalakukko Savo får daglige leverancer direkte fra Kuopio.
- Vanha Kauppahalli (Den Gamle Markedshal) – kig efter de runde, mørke brød hos Herkkutori; de sælger også mindre “personkukko”.
- Restaurant Savotta (ved Domkirken) – serverer skiver af lun kalakukko med kold smør og syltede agurker som forret.
- Kuopio Kalakukkofestival (juli) – et udflugtsmål, hvis du vil smage flere variantfamilier og se mestre kappes om den sprødeste skorpe.
Spis som en finlænder
Skær skorpen af som et “låg”, løft fyldet ud i skiver, eller skær hele brødet i skiver på langs. Serveres lun med iskold mælk eller en sahti-øl. Rester smager fremragende stegt på panden næste dag.
Veltillavet kalakukko er mere end et brød – det er en spiselig tidskapsel fra Finlands søland.