Finsk design spænder fra en enkel birketaburet til farverige tekstiler og skulpturelle glas. Mange af de bedst kendte genstande er udviklet til almindelig brug, men deres materialer, proportioner og konstruktion gør dem interessante at se nærmere på.
Helsinki har været UNESCO City of Design siden 2014. Et museumsbesøg er en mulighed for at få historien med, mens butikker og hverdagsmiljøer kan vise, hvordan design lever videre. Her er otte klassikere og de vigtigste fakta bag dem.
1. Stool 60 – Alvar Aalto, 1933
Stool 60 er Alvar Aaltos stabelbare, trebenede taburet fra 1933. De bøjede L-ben sættes direkte under det runde sæde, og konstruktionen gør det muligt at stable flere taburetter i en spiral.
Birken er central i udtrykket. Ben og sædets kant er af massivt træ, mens sædets opbygning og overflade varierer mellem udgaver. Der findes blandt andet træ-, laminat- og linoleumsoverflader samt polstrede varianter.
Taburetten kan bruges som siddeplads eller et lille afsætningsbord. Den produceres fortsat under Artek, men selve designet er ældre end firmaet, som blev grundlagt i 1935. Den firebenede Stool E60 er en beslægtet model.
2. Aalto-vasen – Alvar Aalto, 1936
Aalto-vasens organiske omrids gør den let at genkende. Designet vandt en glaskonkurrence hos Karhula-Iittala i 1936. Vasen forbindes også med navnet Savoy, men dens historie kan ikke reduceres til, at den alene blev tegnet som en bestilling til restauranten.
Vaserne i Alvar Aalto Collection mundblæses på Iittalas glasværk i Finland. Farver og størrelser varierer, så et bestemt volumen eller en bestemt farve gælder ikke for hele serien.
Se både på profilen ovenfra og på, hvordan den bølgede form bryder lyset fra siden. Den er en anderledes ramme om blomster end en almindelig cylinder og kan også stå som en selvstændig glasgenstand.
3. Unikko – Maija Isola for Marimekko, 1964
Maija Isola skabte Unikko i 1964. De store, forenklede blomster er blevet et af Marimekkos mest genkendelige mønstre. Navnet betyder valmue.
Marimekkos grundlægger Armi Ratia havde ikke ønsket blomsterprint, fordi hun mente, at naturens blomster ikke kunne gengives tilfredsstillende på stof. Isolas svar blev en grafisk og abstrakt fortolkning, som kom med i kollektionen.
Unikko findes i forskellige størrelser og farvesammensætninger. Det samme motiv kan derfor virke meget forskelligt på et lille tilbehør og et stort stykke tekstil. Kig på farve, skala og udsnit frem for kun på mønstrets navn.
4. Fiskars-saksen med orange greb – Olof Bäckström, 1967
Den orange saks er et eksempel på, at et hverdagsredskab kan få en stærk designidentitet. Modellen blev lanceret i 1967 og er forbundet med designeren Olof Bäckström. Plastgrebene gav mulighed for en lettere og behagelig saks.
Fiskars fortæller, at den orange farve kom med blandt prototyperne, fordi der var orange plast tilbage i maskinen. Farven blev valgt efter en intern afstemning i virksomheden, hvor orange slog sort med ni stemmer mod syv.
I dag findes der mange saksetyper. Vælg efter hånd, størrelse og opgave; et orange greb betyder ikke, at alle modeller har samme klinge, vægt eller anvendelse.
5. Ball Chair – Eero Aarnio, 1963
Eero Aarnio tegnede Ball Chair i 1963, og stolen blev præsenteret på møbelmessen i Köln i 1966. Den runde skal skaber en tydelig afgrænsning omkring den siddende og giver stolen karakter af et lille rum.
Den produceres af glasfiber med polstring i stof eller læder. Ball Chair blev Aarnios internationale gennembrud og er et markant eksempel på 1960’ernes eksperimenter med form og materialer.
Det er et stort møbel, så mål både placeringen og adgangen gennem døre, hvis du overvejer en til hjemmet. Den gennemsigtige Bubble Chair er et andet Aarnio-design, ikke blot en transparent farvevariant af Ball Chair.
6. Ultima Thule – Tapio Wirkkala for Iittala, 1968
Ultima Thule-serien blev skabt i 1968. Tapio Wirkkala lod sig inspirere af smeltende is i Lapland, og den ujævne glasoverflade og dråbeagtige detaljer er centrale i udtrykket.
Glassets struktur er resultatet af udvikling af form og glasfremstilling. Serien omfatter forskellige genstande, som deler formsprog uden at være ens i størrelse eller funktion.
Ultima Thule fik også en plads i finsk luftfartshistorie: Finnair tog glassene i brug på selskabets New York-rute i 1969. Det er et konkret eksempel på, hvordan finsk design kunne møde et internationalt publikum gennem daglig service.
7. Teema – Kaj Franck, med rødder i Kilta fra 1952
Kaj Francks Kilta-serie blev lanceret i 1952. Efter en omarbejdning kom Teema i 1981. Det er derfor nyttigt at skelne mellem den oprindelige Kilta og den senere Teema, selv om de deler idéen om enkle, alsidige former.
Teema kom først i hvid og sort. Andre farver fulgte senere. Serien blev oprindeligt fremstillet i stentøj og siden i vitroporcelæn, og den kom senere under Iittala-brandet.
Grundidéen er, at dele kan kombineres og bruges i flere sammenhænge. Tallerkener, krus og skåle kan vælges efter behov frem for som et stort, fastlåst sæt. Følg altid pleje- og brugsvejledningen for den konkrete del.
8. Sarpaneva-gryden – Timo Sarpaneva, 1960
Timo Sarpanevas gryde fra 1960 kombinerer støbejern med et aftageligt træhåndtag. Den har en tydelig, skulpturel form, men er udviklet som køkkenredskab. Gryden vandt sølvmedalje ved Milano-triennalen samme år.
Det buede håndtag kan bruges til at løfte gryden eller låget. Emaljeringen er en del af produktets brugsegenskaber, og støbejernet gør gryden velegnet til retter, der tilberedes langsomt. Læs producentens anvisninger om opvarmning, håndtering og rengøring.
Træ og sort støbejern giver også en markant materialekontrast. Det er den kombination af funktion og form, der gør gryden interessant ved siden af mere oplagte udstillingsgenstande som stole og vaser.
Se nærmere på design i Helsinki
Architecture & Design Museum har adresse på Korkeavuorenkatu 23. Museets udstillinger skifter, så en genstand i samlingen er ikke nødvendigvis fremme på din besøgsdag. Undersøg det aktuelle program, hvis du især vil se en bestemt designer.
Vil du sammenligne nutidige udgaver, kan producenternes egne oplysninger hjælpe med materialer, størrelser og forhandlere. Et serienavn eller et gammelt butiksfoto er ikke en garanti for, at en bestemt model findes i butikken.
På turen kan du lægge mærke til, hvad genstanden løser: Kan taburetten stables, hvordan ligger saksen i hånden, og hvordan virker glassets struktur i lys? Det gør designhistorien mere konkret end navnene alene.
