Spring til indhold
Forside Helsinki.dk er din guide til Finlands hovedstad
Planlæg tur
Nyhedsbrev
Få sæsonguides og rejsetips til Helsinki

Inspiration til seværdigheder, spisesteder og praktiske tips. Ingen spam – kun brugbare anbefalinger.

11 finske ordsprog og vendinger med forklaringer

Din guide til Finlands hovedstad

11 finske ordsprog med forklaringer

Hurtigt overblik

Kategori:

Finske ordsprog bruger blandt andet hunde, fugle, træer og hverdagsarbejde som billeder på menneskelige erfaringer. Flere har nære slægtninge på dansk. Andre lyder mere fremmede, indtil man kender betydningen.

Her er elleve ordsprog og kendte vendinger med danske forklaringer. Eksemplerne er tænkte situationer, som viser, hvordan man kan forstå udtrykkene. En talemåde fortæller noget om sproget, men er ikke en regel for, hvordan alle finner tænker eller opfører sig.

1. Hiljaa hyvä tulee

Omtrent ordret: Det gode kommer langsomt.

Betydning: Det kan betale sig at arbejde roligt og omhyggeligt. På dansk ligger udtrykket tæt på »hastværk er lastværk«.

Tænkt eksempel: Du prøver at udtale et langt finsk ord og bliver utålmodig. En ven minder dig om, at øvelse gerne må tage tid.

2. Minkä taakseen jättää, sen edestään löytää

Ordret: Det, man efterlader bag sig, finder man foran sig.

Betydning: Ens handlinger og det, man undlader at få gjort, kan få følger senere. En opgave forsvinder ikke nødvendigvis, fordi man går fra den.

Tænkt eksempel: Du udsætter at få en defekt cykellygte ordnet og står næste morgen uden en cykel, der er klar til turen i mørket.

3. Ei ole koiraa karvoihin katsominen

Ordret: Man skal ikke bedømme hunden efter pelsen.

Betydning: Udseendet fortæller ikke alt om værdi eller egenskaber. Dansk har næsten det samme billede: »Man skal ikke skue hunden på hårene«.

Tænkt eksempel: Et lille og enkelt spisested kan vise sig at være et godt valg, selv om det ikke har en prangende facade.

4. Kell’ onni on, se onnen kätkeköön

Ordret: Den, der har lykken, skal skjule den.

Betydning: En kendt vending om at værne om sin lykke og ikke vise den frem. Den stammer fra Eino Leinos digt Laulu onnesta, der indgår i samlingen Hiihtäjän virsiä fra 1900. Det er således en litterær linje, som også bruges som talemåde.

Tænkt eksempel: Man har fået en god nyhed og vælger at nyde den privat, før man fortæller den til andre. Linjen kan også diskuteres eller bruges ironisk.

5. Joka kuuseen kurkottaa, se katajaan kapsahtaa

Omtrent ordret: Den, der rækker efter granen, falder ned i enen.

Betydning: En advarsel mod at ville for meget eller overvurdere mulighederne. Billedet peger på risikoen ved for høje ambitioner.

Tænkt eksempel: Du planlægger så mange udflugter på én dag, at der ikke bliver tid til at nyde nogen af dem.

6. Suutarin lapsilla ei ole kenkiä

Ordret: Skomagerens børn har ingen sko.

Betydning: Man kan være dygtig til at hjælpe andre og alligevel forsømme sine nærmeste eller sine egne tilsvarende behov. Det er et internationalt ordsprog, som også kendes på dansk.

Tænkt eksempel: En person, der reparerer cykler for andre, får aldrig ordnet sin egen.

7. Parempi pyy pivossa kuin kymmenen oksalla

Ordret: Hellere en hjerpe i hånden end ti på grenen.

Betydning: Noget sikkert kan være bedre end en større, usikker mulighed. Det svarer til »hellere én fugl i hånden end ti på taget«. Der findes også en variant med to fugle på grenen.

Pivo er et ældre ord for hånd eller næve; pyy er fuglen hjerpe.

Tænkt eksempel: Du vælger et godt tilbud, der faktisk er til rådighed, frem for at satse hele planen på en usikker mulighed senere.

8. Työ tekijäänsä kiittää

Omtrent ordret: Arbejdet takker den, der udfører det.

Betydning: Arbejdet og dets resultat kan være en belønning eller tale til den udførendes fordel. Udtrykket kan bruges om tilfredsstillelsen ved at få noget gjort ordentligt.

Tænkt eksempel: Efter en eftermiddag med at reparere en bænk kan man sætte sig på den og glæde sig over resultatet.

9. Ei oppi ojaan kaada

Ordret: Lærdom vælter ikke én i grøften.

Betydning: Det skader ikke at lære noget. En dansk gengivelse er »viden er aldrig spildt«.

Tænkt eksempel: Du overvejer, om det er umagen værd at lære nogle finske ord før en kort ferie. Udtrykket kan bruges som en venlig opmuntring.

10. Niin metsä vastaa kuin sinne huudetaan

Ordret: Skoven svarer, som man råber til den.

Betydning: Måden, man behandler andre på, påvirker ofte det svar, man får. Dansk bruger det samme skovbillede.

Tænkt eksempel: En venlig og tålmodig henvendelse gør en vanskelig samtale lettere end et vredt udbrud.

11. Ei kysyvä tieltä eksy

Omtrent ordret: Den, der spørger, farer ikke vild fra vejen.

Betydning: Det er fornuftigt at bede om hjælp eller oplysninger, når man er usikker.

Tænkt eksempel: Du er i tvivl om afgangsstedet for en båd og spørger personalet, inden du stiller dig i kø.

Sådan får du udtrykkene ind i sproget

Vælg først en vending, du synes er interessant, og lær både ordlyden og betydningen. Prøv at sige den roligt sammen med en finsktalende, eller bed en lærer om hjælp. Bogstaver som ä og ö og længden af lydene fortjener opmærksomhed.

Brug et ordsprog, når det passer naturligt til samtalen. En egen fejl eller en fælles oplevelse er ofte en lettere anledning end at belære en fremmed. Du kan også spørge, hvad din samtalepartner forbinder med udtrykket; betydning og tone afhænger af sammenhængen.

Enkle fraser som kiitos, tak, og anteeksi, undskyld, er nyttige ved siden af de længere vendinger. Det vigtigste er at kunne lytte, spørge og forstå svaret.