Spring til indhold
Forside Helsinki.dk er din guide til Finlands hovedstad
Planlæg tur
Nyhedsbrev
Få sæsonguides og rejsetips til Helsinki

Inspiration til seværdigheder, spisesteder og praktiske tips. Ingen spam – kun brugbare anbefalinger.

5 måder at opleve Ateneums kunst og arkitektur på

Din guide til Finlands hovedstad

5 ikoniske rum i Ateneum, som du bør se

Hurtigt overblik

Kategori:

Ateneum ligger ved hovedbanegården på Kaivokatu 2 og er et oplagt sted at møde finsk kunst. Et godt besøg kan rumme både bygningens arkitektur, kendte malerier og værker, du ikke havde hørt om på forhånd.

Indret ikke turen efter fem faste kunstnersale. Museets samlingsudstilling og særudstillinger ændrer sig, og værker kan være udlånt. Brug i stedet disse fem fokuspunkter til at finde din egen vej gennem huset.

1. Se bygningen og den monumentale trappe

Theodor Höijers nyrenæssancebygning stod færdig i 1887. Den store hovedtrappe er en væsentlig del af rummenes opbygning og en god anledning til at løfte blikket fra kort og billetter.

Se på, hvordan trappen forbinder etagerne, og hvordan de store fællesrum adskiller sig fra udstillingssalene. Du behøver ikke kende alle arkitekturens fagord for at opleve forskellen mellem et sted, der leder mange mennesker videre, og et sted, der inviterer til fordybelse.

Tag gerne et billede, når det er tilladt, men hold passagerne fri. Følg den aktuelle skiltning og dagens indgangsordning. En restaurering eller en særlig udstilling kan ændre vejen gennem bygningen.

2. Undersøg, hvordan billeder skaber et land

Samlingsudstillingen A Question of Time ligger på museets 2. etage efter museets egen etagebetegnelse. Den har tre overordnede temaer: The Age of Nature, Images of a People og Modern Life.

I delen om billeder af et folk kan du undersøge, hvordan kunst har bidraget til forestillinger om finsk identitet. Hvem vises som repræsentanter for landet? Er motivet en bestemt begivenhed, en almindelig arbejdsdag eller et idealiseret billede?

Vælg ét værk, og se først på helheden. Læs derefter skiltet og se igen. En titel, en dato eller en oplysning om bestilleren kan ændre, hvordan du forstår scenen.

3. Brug naturmotiverne som mere end udsigt

Landskaber kan være smukke og samtidig handle om arbejde, ressourcer eller forholdet mellem mennesker og omgivelser. Det er en del af de spørgsmål, samlingsudstillingens naturtema lægger op til.

Eero Järnefelts Raatajat rahanalaiset / Kaski fra 1893 er et kendt værk i Ateneums samling. Sammenlign menneskerne og omgivelserne, når du møder det eller andre arbejds- og landskabsmotiver. Hvad fylder mest i billedet, og hvor ledes dit blik hen?

Prøv også at finde et værk, hvor naturen næsten overtager billedfladen. Forskellen kan give stof til en samtale om, hvad landskabsbilleder fremhæver, og hvad de udelader. Du må gerne have din egen tolkning; skeln mellem den og oplysningerne på værkskiltet.

4. Giv et portræt tid

Helene Schjerfbecks Konvalescenten, på finsk Toipilas, er fra 1888 og tilhører Ateneums samling. Nationalgalleriets aktuelle værkregistrering angiver det som udstillet i Ateneum. Placering og udlån kan dog ændre sig.

Se på barnet, hænderne, den lille gren og lyset. Begynd lidt på afstand, og gå kun tættere på inden for museets afgrænsning. Hvilke dele af billedet er tydeligt beskrevet, og hvilke virker mere antydede?

Hvis der er flere portrætter af samme kunstner på væggene, kan du sammenligne beskæring, baggrund og ansigtsudtryk. Du behøver ikke finde en bestemt serie i et permanent »Schjerfbeck-rum« for at få noget ud af det.

5. Se noget, du ikke kendte i forvejen

Undersøg programmet for særudstillingerne, og afsæt tid til mindst ét ukendt værk. Museets øverste udstillingsetage bruges til skiftende udstillinger; det konkrete indhold skal ses i den aktuelle kalender.

Et godt greb er at vælge et billede, som umiddelbart undrer dig. Bliv foran det et par minutter. Find en detalje, læs om kunstneren, og spørg dig selv, om førsteindtrykket har ændret sig.

Museet fremhæver, at værker løbende kan være udlånt. Papirværker som tegninger, grafik og akvareller skiftes også ud af hensyn til lysfølsomhed. Et tidligere besøgs foto er derfor ikke en garanti for den samme væg i dag.

Kendte værker er ikke nødvendigvis i Helsinki

Albert Edelfelts berømte portræt af Louis Pasteur fra 1885 hører til på Musée d’Orsay i Paris og skal ikke regnes som et fast værk i Ateneum. Tilsvarende tilhører Gallen-Kallelas Sammon puolustus fra 1896 Turku Kunstmuseum, selv om det har været vist i særudstilling i Ateneum.

Vil du især se et bestemt værk, så kontrollér den aktuelle udstillingsstatus før rejsen. Et museums samling, en tidligere udstillingsliste og de værker, der faktisk hænger fremme, er tre forskellige ting.

Planlæg en tur med plads til pauser

En halvanden til to timers tur er et muligt udgangspunkt, hvis du vil vælge nogle få værker grundigt. Har du kortere tid, kan du nøjes med bygningen, en del af samlingsudstillingen og ét personligt favoritværk.

Museet er normalt lukket mandag. Kontrollér åbningstider, billet og eventuelle særregler for den dag, du vil af sted. Spørg personalet efter et kort og hjælp til elevator eller andre adgangsbehov.

Læs fotoreglerne ved de konkrete udstillinger, og respekter afstande og afspærringer. Brug bænke, hvor de er tilgængelige, og giv dig selv lov til at springe noget over. Et par værker, du faktisk har set ordentligt, kan være en rigere oplevelse end en tur gennem samtlige sale.